Annonce

Annonce

En flok køer står på en tør græsmark med industribygninger i baggrunden

De seneste syv år har været de syv varmeste målt i moderne tid. Antallet af lande i risiko for hungersnød steg i 2021, og antallet af underernærede mennesker steg med over 15 pct. fra 650 mio. i 2019 til 768 mio. i 2020. Foto: John Hogg/World Bank/Creative Commons/flickr

Kloden er fanget i en stime af rekordvarme, og det har ramt vores madproduktion

De syv seneste år har været de syv varmeste målt i moderne tid, viser den nye klimarapport fra World Meteorological Organisation. De tiltagende klimaforandringer kan mærkes på fødevareforsyningen, og årtiers indsats mod sult er ved at blive undermineret.

Temperaturerne både til lands og til vands har aldrig været målt højere, verdenshavenes vandstand er rekordhøj, og koncentrationen af CO2 i atmosfæren er på sit højeste niveau i moderne tid.

Det er nogle af fundene i den nye årsrapport fra World Meteorological Organisation (WMO) 'The State of the Global Climate 2021', som viser, at klimaforandringerne tager til og nu har vidtrækkende konsekvenser for befolkninger rundt om i verden.

Et eksempel på, at klimaforandringerne tager til, er accelerationen af havstigningerne: De seneste ti år er havet årligt steget næsten dobbelt så hurtigt som de foregående ti år. I gennemsnit steg det 2,9 mm om året fra 2003 til 2012, mens tallet lød på 4,5 mm fra 2013 til januar 2022.

De højere temperaturer verden over påvirker vejret, hvilket uundgåeligt har ramt landbruget. Koblet sammen med covid-19-pandemien og regionale konflikter er årtiers fremskridt med at modkæmpe sult ved at blive undergravet, advarer WMO.

Organisationen peger på, at de mange faktorer på én gang har gjort, at antallet af lande i risiko for hungersnød steg i 2021, og antallet af underernærede mennesker steg med over 15 pct. fra 650 mio. i 2019 til 768 mio. i 2020.

Store dele af Europa gennemgik en usædvanligt kold periode i begyndelsen af april, hvor bl.a. Frankrig, Serbien, Schweiz, Slovenien og Polen oplevede enten kulde- eller snerekorder. Det kom lige efter en usædvanligt varm marts, hvor Frankrig havde varmerekord. Det ekstreme og omskiftelige vejr medførte tab for fransk landbrug på 4,6 mia. dollars, svarende til knap 33 mia. kr.

Sådan er regionerne påvirket

På den anden siden af kloden fik dele af Brasilien, Paraguay, Uruguay og Argentina for andet år i træk væsentligt mindre regn end normalt, hvilket førte til store udbyttetab, bl.a. i kaffeproduktionen. I Canada, der har æret ramt af tørke, forventer man udbytter af hvede og raps, der ligger 35-40 pct. under 2020-niveauet.

Også Afrika, Mellemøsten og Asien har oplevet længerevarende tørke. I det sydvestlige Asien og Mellemøsten har kornudbytterne været under gennemsnittet. Omvendt oplevede det østlige Asien rekordudbytter af hvede, fordi vejrbetingelserne her var gunstige for produktionen. Også Afrika forventer samlet set en udbyttestigning på 2,9 pct. i forhold til 2020, på trods af at en række regioner har været hårdt ramt af ikke kun tørke, men også af vejrrelaterede plantesygdomme og skadedyr samt oversvømmelser.

I Kina, der blev ramt af kraftig regn i juli, blev et dyrkningsareal på 1 mio. ha påvirket, og en tredjedel af afgrøderne ødelagt af vandmasserne. Og godt nok er det danske forår ikke nævnt i rapporten, men vender man alligevel blikket mod vores breddegrader, ser man et forår, der har været langt mere tørt end normalt for årstiden.

"Vores klima ændrer sig for øjnene af os. Varmen, der absorberes af de drivhusgasser, som vi udleder, vil fortsætte med at varme kloden i flere generationer. Havstigningerne, opvarmningen og forsuringen af havet vil fortsætter i hundredvis af år, medmindre vi opfinder en metode til at fjerne CO2 fra atmosfæren. Nogle gletsjere har nået point-of-no-return, og det vil have langsigtede konsekvenser for en verden, hvor over to mia. mennesker allerede oplever problemer med manglende vand," siger professor Petteri Taalas, generalsekretær for WMO.

Seks forskellige datasæt viser entydigt, at klodens gennemsnitstemperatur er steget markant de seneste 170 år. Proxydata, der viser fortidens klima, indikerer, at nutidens temperaturstigning er ca. 10 gange hurtigere end normalt for mellemistidsperioder
Seks forskellige datasæt viser entydigt, at klodens gennemsnitstemperatur er steget markant de seneste 170 år. Proxydata, der viser fortidens klima, indikerer, at nutidens temperaturstigning er ca. 10 gange hurtigere end normalt for mellemistidsperioder. Kilde: UK Met

Han nævner, at selvom vi har fået bedre varslingssystemer, der advarer om vejrkatastrofer og dermed redder liv, forhindrer det ikke de store økonomiske omkostninger, der er forbundet med mere ekstremvejr.

"WMO's globale klimarapport er endnu en skarp påmindelse - hvis det var nødvendigt - om konsekvenserne forbundet med menneskehedens fortsatte udledning af drivhusgasser via afbrænding af fossile brændstoffer. Men det her er ikke spekulative teorier om fremtiden: De er ægte forandringer, som vi oplever nu. Som IPCC's 6. hovedrapport nævnte sidste år, så gennemgår alle regioner på kloden allerede nu ændringer i vejret og vejrekstremer som hedebølger, kraftig regn, tørke og tropiske storme," siger professor Andy Turner fra University of Reading & National Centre for Atmospheric Science i en kommentar til rapporten.

Næsten 50 grader

Han forklarer, at de ekstreme vejrhændelser i 2021, som rapporten omtaler, er fortsat i 2022, hvor Indien og Pakistan lige nu gennemgår en kraftig varme, der er faldet usædvanligt tidligt på året og både har gjort et stort indhug i landbrugsafgrøderne og udgør en sundhedsfare for både landbrugsarbejdere og andre, som er udenfor i længere tid ad gangen.

Nogle steder har temperaturen ligget nær 50 grader, og et nyt studie viser, at den igangværende hedebølge i regionen er 100 gange mere sandsynlig på grund af klimaforandringerne. Uden klimaforandringerne ville en sådan hedebølge sandsynligvis forekomme én gang hvert 312. år, men nu skal regionen forvente en sådan ekstremvarme én gang hvert 3. år.

"Jo varmere planeten bliver, desto mere ekstreme bliver disse hændelser," siger Andy Turner og fortsætter:

"Det er allerede tydeligt, at for at undgå en forværring af ekstremhændelserne forbundet med global opvarmning, er vi nødt til at reducere hurtigt og markant i vores udledninger af CO2 og andre drivhusgasser såsom metan. Hvis vi skal undgå en opvarmning på 1,5 grader (målsætning i Paris-aftalen, red.), er disse reduktioner nødt til at ske øjeblikkeligt."

Sammenhæng mellem ekstremvejr og klimaforandringer

Med til historien hører, at ekstremt vejr naturligvis også ville forekomme uden klimaforandringer. Forskning viser imidlertid, at de stigende temperaturer påvirker vejret på flere måder. Eksempelvis holder varmere luft længere tid på vandet, hvilket fører til længere tørkeperioder efterfulgt af kraftigere regn. For hver grads temperaturstigning kan luften holde på ca. 7 pct. mere vand.

Såkaldt attributionsforskning, hvor forskere undersøger sammenhængen mellem klimaforandringerne og en konkret vejrbegivenhed, gør det muligt at beregne, hvor sandsynlig eller usandsynlig en hændelse er med og uden ændringerne i vores klima.

Eksempelvis vurderer forskere, at det ville være stort set umuligt, at den vedvarende hedebølge på vestkysten i USA kunne forekomme uden klimaforandringer.

En lignende undersøgelse viser, at oversvømmelserne i i Europa i juli sidste år også var mere sandsynlige på grund af klimaforandringerne.

Flere artikler fra samme sektion

EU's store naturgenopretningslov falder i 11. time

Aftalen var egentlig klappet og klar, men helt uventet har Ungarn trukket sin støtte til en af de største miljølovgivninger i EU's historie lige inden den formelle godkendelse.

22-03-2024 3 minutter Natur,   EU,   Politik

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed